Lay of Roland
Rolandskvadet
Seks mine jarlar heime vera, gøyme det gullet balde,
Andre seks på heidningalando då svinga dei jørni kalde!
- Rida dei ut av Franklandet med dyre dros i sadel,
Bles i luren Olivant på Ronsalavollen.
Runde dei opp sine silkje segl høgt i sigalråe,
Sigla dei ut åt hei'ingslondo i virkevikune ein og tvåe.
Arene og ankaret tok inn på kvite sanden:
Det var Roland, konungafredan, trødde den fysste på land.
Slogest dei utpå Ronsarvollen i dagane två og trjå;
Blåmennan fall for Rolandssverd som gav seg fyri ljåe.
Fram så søkte blåmann-fjødi skygde fyri sole;
Reddast var ein jamningen bad Roland blåse i hornet.
Roland sette luren fyr blogga munn, så bles han i med vreide;
Ljoden ber ivi hav og fjell, i trio dagar av leide.
Det var Magnus kongjen, no set han i å gråta:
Kva tru vantar freden min? No høyrer eg luren låta!
Det var Magnus kongjen,
Skundar han sin fred:
Daud låg Roland konunga-freden,
Heldt i han sitt sverd.
Heim kom Magnus kongjen.
Og settest dei alle traude.
Skipet var fullt av sylv og gull,
Og heidningan låg att daude.
Lay of Roland
Six of my earls were at home, guarded the shining gold
another six in heathen lands brandished the iron cold
- They rode out of the Frankish land on saddled beasts
blew in the horn Olivant at Roncesvalles
They ran up their silken sail high on the mast
sailed out to th heathens' land in one and two wooden ships
The oars and anchor bit into the white sand
it was Roland, the king's man, stepped through the foam on land
They battled at Ronvesvalles for two days and three
the blue-men fell before Roland's sword that behaved like a scythe
Forward thrusted the blue-men's spears, blotted out the sun
one comrade became afraid, asked Roland to blow his horn
Roland set the horn to his bloodied mouth, blew it with wrath
The sound bore over sea and mountain as far as three days' travel
There was Charlemagne King, began to cry:
what might my kinsman be in want of? I hear the horn sounding!
There was Charlemagne King, hurried to his man:
dead lay Roland, king's man, held his sword in hand
Home came Charlemagne King, buried them all unwillingly
The ship was full of silver and gold
and the heathens lay in death.
| 5 алғыс алды |

Пікірлер